Det er vigtigt for mig at skabe et rum med kontakt, nærvær og nysgerrighed, der giver gode vilkår for vækst og forandring. Når klienter starter hos mig, kommer de typisk med et problem, som de vil have hjælp til. Mange lægger mærke til, at jeg ikke rådgiver eller kommer med færdige opskrifter til problemløsninger. Det kan både være frustrerende og en lettelse for klienter. Jeg arbejder med dybden og ikke med overfladen eller hurtige løsninger. Sammen med klienten udforsker jeg, hvad der egentlig sker, og hvem der har ansvaret for forandring. Ofte bliver klienter overraskede over, hvor meget indflydelse de har på, hvordan deres liv er – og kan blive. Det starter som en “a-ha-oplevelse”, der ofte går over i lettelse og glæde over at opdage, at der faktisk er noget, de kan gøre for at få det grundlæggende bedre. Forandring ligger ofte lige for.
Allerede som ung psykologistuderende var jeg interesseret i psykoterapi. Jeg prøvede flere terapiformer, hvor fokus næsten udelukkende var på at analysere tanker og følelser – intellektuelt og uden at inddrage kroppen. Jeg gik ofte til mine udfordringer ved at tænke mig frem til en løsning, uden at mærke efter i følelser og krop.
For over 20 år siden startede jeg i Sensetik terapi og oplevede afgørende forandringer og holdbare løsninger. Det virkede langt bedre at kombinere mit kloge hoved med mine følelser og min krop. Jeg begyndte at få det meget bedre, fordi jeg lærte at undersøge mine udfordringer og deres oprindelse, og jeg lærte at tage ansvar for mit liv. Det åbnede for en dyb personlig og faglig udvikling, der har forandret min livskvalitet – og min tilgang til terapi – fundamentalt.
Jeg er klinisk psykolog og certificeret Sensetik psykoterapeut. I over 20 år har jeg arbejdet med børn, unge, voksne, par og familier – både i psykiatrien og i egen praksis. De seneste 10 år har jeg udelukkende haft egen praksis. Jeg går fortsat i terapi og supervision, fordi det er vigtigt for mig at udvikle og fordybe mig. At blive klogere på mig selv er en nødvendighed for at kunne være endnu mere nærværende og en bedre terapeut for mine klienter.
| Individuel terapi og supervision (60 min.) | 1.100 kr. |
| Parterapi (90 min.) | 1.700 kr |
| Gruppeterapi | Se pris ved hvert forløb. |
Sensetik terapeut, leder af Sensetiks uddannelse, underviser, træner og supervisor. Jeg har for øjeblikket lukket for tilgang af nye klienter i terapi og supervision, men kontakt mig endelig, hvis du er interesseret i vores uddannelse og i Sensetiks kurser og workshops.
Jeg arbejder både med individuel terapi, par og familier – altid med kroppen og kontakten som en del af det, vi orienterer os efter.
For mig er det vigtigt, at du kan mærke tillid til mig som menneske og terapeut. Så du føler dig tryg nok til at snakke om det, som måske ikke er så let at snakke om.
Ærligt & Kærligt – Enkelt & Konkret Jeg er som terapeut, som jeg er menneske: ret ligetil, kræsen, nysgerrig, følsom og vedholdende. Formen hos mig er ærlig og kærlig- enkel og konkret. Livet er for kort til alt det, der bare støjer.
Jeg er født 1956. Jeg er uddannet psykolog og afsluttede Sensetik uddannelsen i 2005.
Jeg tilbyder individuel terapi, og afholder kurser i Sensetik øvelser. Jeg er privatpraktiserende med praksis i København og Holbæk.