Sensetik Workshop

5 dages internat med gruppeterapi

Gennem hele uddannelsen træner vi først og fremmest terapeutens kompetence i at være til stede som sig selv og nærværende i sin kontakt med klienten.

Træning og udvikling af denne personlige kompetence udgør – sammen med den teoretiske undervisning og praktiske træning i Sensetiks metode – grundpillerne i uddannelsen til Sensetik terapeut.

Sensetik gruppeterapi

I løbet en workshop får hver enkelt deltager mulighed for en individuel terapi med en af terapeuterne. Vi tilrettelægger det sådan, at alle får plads, og der er god tid til terapierne.

Terapien foregår sådan, at terapeuten og klienten er i midten af gruppen, og under hele terapien sidder de andre og følger med, de er tilskuere og blander sig ikke. Efter hver terapi er afsluttet, og vi har holdt en lille pause, er der mulighed for, at de øvrige deltagere kan tale om deres oplevelser ved at leve med i forløbet, der er åbent for spørgsmål, og vi kan have fælles snakke.

Sensetik øvelser

Hver dag på en workshop instruerer en af terapeuterne Sensetikøvelser. Sensetikøvelser er fysiske øvelser, som består af en række forskellige stillinger, både stående og liggende, og sekvenser af bevægelser. Der er en række grundstillinger med mange mulige variationer og sammensætninger med et gennemgående fokus på især åndedræt og grounding, og instruktøren vil ofte undervejs guide til opmærksomhed på ens aktuelle følelsesmæssige tilstand. 

Sensetikøvelser er umiddelbart tilgængelige for de fleste og kan tilpasses deltagernes kropslige formåen og eventuelle fysiske problematikker.

Program

Vi starter hver dag med fælles Sensetikøvelser efterfulgt af en pause, og resten af dagen bruger vi til de individuelle terapier i gruppen. Kursustiden strækker sig over hele dagen med en tre timers pause undervejs, hvor vi spiser frokost, og efter pausen arbejder vi så igen med en terapi i gruppen. Efter afslutningen af dagens sidste terapi, holder vi fri og spiser middag sammen.

Nogle af de praktiske opgaver omkring maden er kursisternes tjans sammen med køkkenfolket på kursusstedet, og de er en del af samværet på et Sensetik internatkurus.

“Skal vi snakke om selvet eller være os selv?“
Olav Storm Jensen, Praksisforsker, Udvikler af Sensetik

Praktisk

Datoer

Datoer for de næste workshops
03. – 07. juni 2026 uge 23
07. – 11. oktober 2026 uge 41
03. – 07. februar 2027 uge 06

En åben Sensetik workshop er altid fra onsdag kl. 11 til søndag kl. 14.

Betaling 

Hver workshop koster kr. 8.100 inkl. kost og ophold, heraf depositum kr. 1.300.
Depositum tilbagebetales ikke og kan ikke overflyttes til en anden workshop.

Restbeløbet skal være indbetalt senest 4 uger før kursusstart.
Ved framelding senere end 4 uger før kursusstart hæftes for hele kursusafgiften.

Adresse

Alle kurserne afholdes i Sensetiks kursushus  

Lusmosevej 23 
Askeby 

Når tiden nærmer sig, sender vi en deltagerliste, som kan bruges til evt. at arrangere samkørsel til Møn, og vi sender info med yderligere praktiske oplysninger. 

Tilmelding: 

Skriv eller ring til os og meld dig til. Du kan også benytte kontaktformularen.

Tilmeldingen bliver bindende ved indbetaling af depositum.


Susanne     61 86 06 56,   susanne@sensetik.dk 

Bolette       40 38 02 77    bolette@sensetik.dk

 

Sensetiks åbne workshops startede i 1988 og har været afholdt hvert år siden

 

Faglig redaktør: Cand.Psych Susanne Millan Hansen

Senest opdateret 14.Februar 2026