Sensetik terapeutuddanelse

En terapiform som fokuserer på ansvar og valg - krop og nærvær

Om uddannelsen

Uddannelsen blev grundlagt 1988.

Der er gruppestart hver fjerde år, og gruppen er på 14 -18 deltagere, som følges ad alle 4 år. Næste gruppe starter 2. september 2026

Uddannelsen har to bærende elementer: Kurser og individuel terapi.

Uddannelsen ledes af Sensetik terapeuterne Susanne Hansen og Bolette Bartholdy.

Begge er faste lærere på kurserne gennem hele forløbet.

Kurserne
Alle kurserne foregår som internatworkshops, det vil sige kurser med overnatning.

Gruppen mødes 8 gange årligt på internatworkshops, fire 3-dages og fire 5-dages ophold.

Alle kurserne holdes på Sensetiks kursussted på Møn.

Deltagerne

Sensetiks 4-årige program er en kompetencegivende psykoterapeutisk uddannelse, og det er også et forløb, der anvendes og er åbent for deltagere, der kommer på baggrund af andre personlige mål. 

Nogle har som mål at uddanne sig til professional psykoterapeut, og har valgt Sensetiks metode, hvor uddannelsens omdrejningspunkt er udvikling af terapeutens evne til nærvær og kontakt og den primære undervisningsform er egenterapi.

Nogle deltager i forløbet, fordi de ser en særlig mulighed for at arbejde med deres egen personlige udviklig i en gruppe, hvor man i flere år følges ad med mennesker med samme interesse og fælles værdigrundlag. 

Nogle bruger uddannelsen til et fagpersonligt udviklingsforløb, hvor målet er at udvikle kompetencer indenfor andre erhverv end psykoterapi. Det er typisk personer i jobfunktioner, hvor evne til samarbejde prioriteres højt.

Individuel terapi

Mellem kurserne går man gennem de fire år kontinuerligt i individuel terapi hos en Sensetik terapeut. Der er ikke krav om et specifikt antal terapisessioner.

Terapiforløbet planlægges og justeres løbende i samarbejde med den individuelle terapeut.

Læs mere om uddannelsen

Pris og datoer

Læs om xxxx

Optagelse på Sensetiks 4 årige uddannelse

Læs om deltagerforudsætninger og ansøgningsprocedure

Betingelser for at deltage

Læs om xxxx